Musik til nærvær og fordybelse

Lad Hjertet Tale leverer en intim koncertoplevelse med klaver, guitar og to stemmer, hvor musikken og ordene taler direkte til hjertet og bevæger sig fra stille eftertanke til energi og nærvær. Vi fortolker og formidler sange med sjæl og inviterer publikum til at lytte, mærke roen og fordybe sig i øjeblikket.

En koncert med sange, der rører og fortæller

Lad Hjertet Tale inviterer til en intim koncertoplevelse med klaver, guitar og to stemmer – hvor musikken og ordene taler direkte til hjertet.

Vi fortolker sange med sjæl og historie – fra den danske sangskat til nyere klassikere, der egner sig til det lyttende rum. Undervejs deler vi små fortællinger og refleksioner, som giver sangene nyt liv og åbner for eftertanke.

En koncert med Lad Hjertet Tale er et pusterum fra hverdagens tempo – et sted, hvor man kan finde ro, lytte og mærke nærværet i musikken.

Det er en stund til fordybelse og indre ro, hvor tonerne får lov at tale, og hvor man for en tid kan give slip på støj, skærme og gøremål.

En aften med nærvær, klang og historier – for dem, der søger musik, der rører, og et øjeblik, hvor tiden står stille.

Lad Hjertet Tale består af

Niels Brostrøm Overgaard
Niels begyndte på musikken som 7-årig og har spillet i Danehofgarden i Nyborg og senere i forskellige bands i det århusianske musikmiljø. Han har bl.a. studeret musikvidenskab på Karlsuniversitetet i Prag og arbejder i dag som sognepræst, hvor han også inddrager musikken i sit arbejde med konfirmander og med med at komponere musik til nye salmer.

Mikkel Juel Hansen 
Mikkel begyndte at spille tværfløjte som 9-årig, men hurtigt trak guitaren mere i ham. Han fik undervisning i klassisk guitar og fik her et godt musikalsk fundament. I teenageårene blev guitaren elektrisk og Mikkel har  spillet musik til et hav af forskellige arrangementer – både med band, solo og som DJ. Mikkel arbejder med til daglig med kommunikation og formidling. 

Lad Hjertet Tale kan bookes til kirkekoncerter, foreningsarrangementer, skolekoncerter, sognehuse, forsamlingshuse, biblioteker, kulturinstitutioner, spillesteder, cafeer og hvor der ellers måtte være hjerte- og lytterum. En koncert varer typisk 60-90 minutter og tilrettelægges naturligvis efter jeres arrangement.

Anmeldelser

Rated 5 out of 5

"En uforglemmelig aften"

“Jeres talent er enestående, og jeres dedikation til jeres kunst strålede igennem i hver eneste tone, I spillede. Det var tydeligt, at I havde investeret tid og hjerte i forberedelsen til denne koncert, og det gjorde hele forskellen. Jeres musik udstrålede ikke kun dygtighed, men også en passion og kærlighed til det, I gør.

Jeres samspil var en fornøjelse at opleve. Det var som om, at I kunne læse hinandens tanker og improvisere på en måde, der tog musikken til nye højder. Det var en sand fornøjelse at se jer arbejde sammen og skabe noget så smukt i fællesskab.

Denne aften vil altid stå som et højdepunkt i mit liv, og det skylder jeg i høj grad jer. Jeres musik satte rammen for en aften, som jeg og alle gæsterne aldrig vil glemme. Jeg har fået utallige positive tilbagemeldinger fra alle, der deltog i arrangementet, og det er jer, der fortjener al æren for det.”

Steffen Søndergaard, Kastrup

Rated 5 out of 5

"En koncert ud over det sædvanlige"

“Tirsdag den 26. oktober var det en festaften, hvor man kunne opleve en koncert udover det sædvanlige. En koncert der fortjente en større sal og mange flere tilhørere. Duoen som kalder sig Lad hjertet tale , talte virkelig til ører og hjerter! Et særlig højdepunkt var “Man binder os på mund og hånd” som Poul Henningsen har skrevet som en slags protest og frihedssang. Den blev fremført så godt, at det virkelig var en stor oplevelse. Vi må håbe at duoen vil give muligheder for at mange andre hører dem!”

Arne Jensen, Vester Skerninge

Rated 5 out of 5

"En oplevelse man kunne unde alle"

“Lad Hjertet Tale, gav torsdag den 16. september koncert i Toftlund Kirke og med afsæt i det gamle ordsprog; Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med, må man sige at de gav en forrygende koncert der fra starten fangede publikum. Musikken er skøn og de er dygtige til at fortælle om salmerne og sangene fra Højskolesangbogen. Gruppen får min varme anbefaling. En oplevelse man kunne unde alle.”

Marianne Holm Zeuthen, Sognepræst Toftlund Kirke

Book en koncert med Lad Hjertet Tale

Skriv til os via kontaktformularen herunder og fortæl om dit arrangement, så vender vi hurtigt tilbage med et tilbud til dig. Du kan også sende en mail til booking@ladhjertettale.dk